Mødet med banken

Virksomheder med skævt regnskabsår bliver formentlig de første, der skal forholde sig til den nye bogføringslov. Ændringerne går bl.a. på, hvad der skal forstås som regnskabsmateriale og dermed omfattet af opbevaringspligten.

Folketinget har vedtaget en bogføringslov. Den mest kontroversielle ændring – et krav om at virksomhederne skal anvende et godkendt digitalt bogføringssystem – endte med at blive sparket til hjørne derved, at disse regler først træder i kraft om nogle år. For virksomheder i regnskabsklasse B – D således tidligst den 1. januar 2024. Og da langt de fleste virksomheder i denne gruppe – bortset fra visse holdingselskaber - formentlig allerede bruger et system, som til den tid automatisk vil opfylde kravet, har denne ændring ikke umiddelbart den store relevans for disse.

​

Det betyder ikke, at den vedtagne lov ikke har betydning for de lidt større virksomheder, for det har den bestemt, og det endda meget snart. Det handler om dokumentation og opbevaring af samme.​

​De vigtigste ændringer

For virksomheder i regnskabsklasse B og C kan de tre væsentligste ændringer i korthed beskrives således:

​

1. Bestemmelsen om, hvad der anses som regnskabsmateriale – og som derfor skal opbevares i mindst fem år – er udvidet til også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og i ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.
Når det gælder noteoplysninger, skal der således være dokumentation for beregningen af det gennemsnitligt antal beskæftigede, ligesom beregninger af dagsværdier for aktiver i balancen skal kunne dokumenteres. Oplysninger i ledelsesberetningen om beløbsmæssige forventninger til fremtiden skal ligeledes kunne dokumenteres. Det skal ske i en sådan grad, at oplysningen kan verificeres.
Med hensyn til de skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen, fx om nedskrivning af tilgodehavender og om vurdering af afskrivningsperioder for anlægsaktiver, skal disse også kunne dokumenteres.

2. Efter den nye lov skal virksomhederne udarbejde en beskrivelse – fx i et Word-dokument eller i en Power Point præsentation – af, hvordan den sikrer, at alle dens transaktioner registreres løbende, om hvordan dens regnskabsmateriale opbevares samt om, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne.

3. I loven er det præciseret, at virksomhederne skal foretage nødvendige afstemninger af grundlaget for indberetninger om moms og skat mv senest på datoen for udløbet af fristen for sådanne lovpligtige indberetninger. Afstemningerne kan altså ikke udskydes til årsafslutningen.
Ikrafttræden

Den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022.

Med disse tre simple skridt vil du være godt klædt på inden mødet med din bankrådgiver:

1. Din bankrådgiver er en sælger for banken. Det ved vi efterhånden godt. Men vi glemmer det lynhurtigt i situationen, fordi vores bankrådgiver samtidig er venlig, behagelig og dygtig. Vi får simpelthen lyst til at overlade vores økonomi til ham/hende. Så første skridt er en mental øvelse.
Huske os selv på, at vi handler med hinanden. Ligesom i alle andre butikker. Og det er helt i orden. Begge parter skal bare lave en god handel. Man kan få en rar og ærlig oplevelse ved undervejs at spørge ind til, ”hvad får du ud af den her løsning”?

2. Næste skridt handler om præsentation. Du skal være ærlig, men vise dig frem fra din bedste side. Ligesom du tager pænt tøj på inden du går på arbejde. Så præsenter dig og din økonomi pænest muligt. Det handler først om, at du lægger dit budget, og dermed viser, at du har kontrol med indtægter og udgifter. Og her laver mange den største fejl i mødet med banken, ved at medtage samtlige af dine nuværende udgifter. Det er forkert.
Du skal dernæst lave et ærligt budget, men med færrest mulige udgifter og dermed kun dem, som du absolut skal betale. Fordi når banken skal kreditvurdere dig fx i forbindelse med huskøb, så handler det om sikkerhed for, at du i en presset situation kan betale lånet tilbage.

Dit budget skal derfor vise mest muligt overskud og bliver dermed et overblik over hvordan-du-vllle-kunne-leve-hvis-det-bliver-nødvendigt. Hvordan du faktisk har tænkt dig at leve, når det går godt, behøver banken jo heller ikke blande sig i.​

3. Sidste skridt er at beslutte, om du vil blive bedre til at styre din privatøkonomi selv. Og dermed spare mange udgifter i fremtiden. Igen er født til at være gode til økonomi, det er noget man lærer ved at øve sig, og lære af de fejl, som man uundgåeligt laver undervejs i livet.
Hvis du vil blive bedre, så skal du bruge mødet med banken til at blive klogere. Spørg hvorfor de løsninger, som du får præsenteret, er gode for dig. Men spørg også ind til, hvad du ellers kunne gøre, og hvad som er fordele og ulemper ved løsningerne.

Sig tak for de mindst to forslag, du får, og sig du vil svare i morgen. Så kan du lige sove på det, og gerne rådføre dig med en god ven​

Virksomheder med skævt regnskabsår bliver formentlig de første, der skal forholde sig til den nye bogføringslov. Ændringerne går bl.a. på, hvad der skal forstås som regnskabsmateriale og dermed omfattet af opbevaringspligten.
Folketinget har vedtaget en bogføringslov. Den mest kontroversielle ændring – et krav om at virksomhederne skal anvende et godkendt digitalt bogføringssystem – endte med at blive sparket til hjørne derved, at disse regler først træder i kraft om nogle år. For virksomheder i regnskabsklasse B – D således tidligst den 1. januar 2024. Og da langt de fleste virksomheder i denne gruppe – bortset fra visse holdingselskaber - formentlig allerede bruger et system, som til den tid automatisk vil opfylde kravet, har denne ændring ikke umiddelbart den store relevans for disse.

​

Det betyder ikke, at den vedtagne lov ikke har betydning for de lidt større virksomheder, for det har den bestemt, og det endda meget snart. Det handler om dokumentation og opbevaring af samme.​

De vigtigste ændringer

For virksomheder i regnskabsklasse B og C kan de tre væsentligste ændringer i korthed beskrives således:

1. Bestemmelsen om, hvad der anses som regnskabsmateriale – og som derfor skal opbevares i mindst fem år – er udvidet til også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og i ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.
Når det gælder noteoplysninger, skal der således være dokumentation for beregningen af det gennemsnitligt antal beskæftigede, ligesom beregninger af dagsværdier for aktiver i balancen skal kunne dokumenteres. Oplysninger i ledelsesberetningen om beløbsmæssige forventninger til fremtiden skal ligeledes kunne dokumenteres. Det skal ske i en sådan grad, at oplysningen kan verificeres.
Med hensyn til de skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen, fx om nedskrivning af tilgodehavender og om vurdering af afskrivningsperioder for anlægsaktiver, skal disse også kunne dokumenteres.

2. Efter den nye lov skal virksomhederne udarbejde en beskrivelse – fx i et Word-dokument eller i en Power Point præsentation – af, hvordan den sikrer, at alle dens transaktioner registreres løbende, om hvordan dens regnskabsmateriale opbevares samt om, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne.

3. I loven er det præciseret, at virksomhederne skal foretage nødvendige afstemninger af grundlaget for indberetninger om moms og skat mv senest på datoen for udløbet af fristen for sådanne lovpligtige indberetninger. Afstemningerne kan altså ikke udskydes til årsafslutningen.
Ikrafttræden

Den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022.​