
Titlen er beskyttet og registrerede revisorer er organiseret i Dansk Revisorforening - offentligt godkendte revisorer, en erhvervsorganisation for både selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte.
Dansk Revisorforening (DREFO) har ca. 3.100 medlemmer med en gennemsnitsalder på omkring 45 år. Hver femte er kvinde. Ca. halvdelen af medlemmerne er selvstændigt erhvervsdrivende og etableret i 1.200 virksomheder over hele landet med omkring 4.000 medarbejdere. Den anden halvdel af medlemmerne er hovedsaglig ansat enten hos en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor.
Alle registrerede revisorer er ifølge Revisorloven garantiforsikrede og ifølge DREFOs vedtægter er alle revisorvirksomheder ansvarsforsikrede.
Registrerede revisorer er anerkendte på alle områder vedrørende attestation, f.eks. revision af anparts- og aktieselskaber, revision af private skoler, tvangsakkordbehandling og eksportkreditter.